25 juli 2010

Only two weeks left

Hej igen... :)

Planen var ikke, at jeg skulle blogge så forfærdelig meget, før jeg startede på efterskole - og ja, det løfte er jeg jo allerede godt i gang med at bryde...

Lige nu sidder jeg i gang med at pakke til efterskolen - jeg tager nemlig otte dage til Sverige og kommer først hjem igen aftenen, før jeg starter.

Mens jeg sidder her og skriver nummer i mit tøj, på bedste lejrskolemanér, bliver jeg lidt i tvivl, om jeg stadig glæder mig til at starte - og jeg tror, jeg kommer frem til det svar, at ligesom sommerens tusinde myggestik, er dét ved at aftage lidt. Jeg skifter lidt mellem at glæde mig helt utrolig meget og så være hamrende nervøs for det hele.

Altså... Jeg glæder mig stadig! - Men nu er det for alvor tæt på, og jeg har på fornemmelsen at de næste 14 dage kommer til at flyve af sted med ferie, venindebesøg, indkøb og alverdens uforudsete forestillinger.

Om to uger siger jeg farvel til min velkendte hverdag og starter forfra, men jeg tænker, at lige så snart, man falder til på efterskolen, kan man kun tilbede efterskolelivet - ligesom man har gjort det i generationer ;D

Fortsat go' sommer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar