25 juli 2010

Only two weeks left

Hej igen... :)

Planen var ikke, at jeg skulle blogge så forfærdelig meget, før jeg startede på efterskole - og ja, det løfte er jeg jo allerede godt i gang med at bryde...

Lige nu sidder jeg i gang med at pakke til efterskolen - jeg tager nemlig otte dage til Sverige og kommer først hjem igen aftenen, før jeg starter.

Mens jeg sidder her og skriver nummer i mit tøj, på bedste lejrskolemanér, bliver jeg lidt i tvivl, om jeg stadig glæder mig til at starte - og jeg tror, jeg kommer frem til det svar, at ligesom sommerens tusinde myggestik, er dét ved at aftage lidt. Jeg skifter lidt mellem at glæde mig helt utrolig meget og så være hamrende nervøs for det hele.

Altså... Jeg glæder mig stadig! - Men nu er det for alvor tæt på, og jeg har på fornemmelsen at de næste 14 dage kommer til at flyve af sted med ferie, venindebesøg, indkøb og alverdens uforudsete forestillinger.

Om to uger siger jeg farvel til min velkendte hverdag og starter forfra, men jeg tænker, at lige så snart, man falder til på efterskolen, kan man kun tilbede efterskolelivet - ligesom man har gjort det i generationer ;D

Fortsat go' sommer

15 juli 2010

FAQ

Hvem er du?
Nå ja, en præsentation er vel på sin plads:)
- Jeg hedder Merete og er 16 år... Jeg kommer fra Silkeborg, hvor jeg altid har boet... Jeg elsker lasagne, skriver selv helst måneder med stort, er 172 cm høj og lige nu har jeg et flip med sangen Wonderful World...

Hvorfor starter du på efterskole?
Jeg tror altid, jeg har vidst, jeg skulle på efterskole! Begge mine brødre har været afsted, og når de kom hjem til mig med alle mulige gode historier, kunne jeg jo ikke undgå allerede at elske efterskolelivet, selvom jeg kun lige var begyndt i skole på det tidspunkt!

Hvad er dine forventninger til året?
Jeg kan kun forestille mig, at det bliver et fantastisk år! Jeg er ved at være ok træt af, at folk har en idé om hvordan jeg er og opfører mig, så at komme hen til et sted, hvor folk tager dig, som den du er - det glæder jeg mig virkelig meget til! :)

Hvilken efterskole skal du på?
Det må jeg faktisk ikke sige, for at undgå at min blog bliver en reklame for skolen;) Men det er en kreativ efterskole, som går ind for frihed under ansvar, og så er der omkring 100 elever på den:)

07 juli 2010

En 32 dages kort realitet

Efterskole - here I come - Freaking 32 dage tilbage! Mit hovede drejer rundt som en karrusel og min kalender løber snart tør for papir!

Jeg har det sidste år sendt hver en overflødig tanke til mit efterskoleophold, tjekket skolens hjemmeside for opdateringer alt for tit og generelt snakket allllt for meget om det. Det har virket så langt væk, men nu er det faktisk en realitet!

Jeg kom til at tænke på, her forleden dag, at jeg egentligt ikke ved så forfærdelig meget om "det at gå på efterskole" - i hvert fald ikke i praksis. Jeg tror først man forstå det hele, når man er midt i det. Hvordan det er, i hverdagen, at skifte sine forældre ud med tætte venner og en kontaktlærer, at bytte sit eget trygge værelse med et, hvor man skal tage hensyn til sin roomie og ellers være omgivet af 100 andre unge 24/7 - 24/5 om man vil...

Det bliver helt sikkert grænseoverskridende, men jeg tror, det er noget, man lærer rigtig meget af, og når man først har omstillet sig til at have gutter rundt om sig hele tiden, tror jeg kun man kan elske det <3

06 juli 2010

Mit aller første indlæg :D

For fire år siden startede jeg på en ny skole. Efter en måned troede jeg aldrig, jeg skulle komme til at passe ind, men efter fire fantastiske år, kan jeg ikke se mig selv andre steder.
Det hele sluttede for et par uger siden til en uforglemmelig dimension, hvor jeg brugte dagene efter på at være ret deprimeret...

Nu står jeg så her bagefter, med count-down og pakkeliste og er for første gang villig, til at starte i skole før sommerferien er slut, for jeg glæder mig virkelig, virkelig, virkelig meget til at starte på efterskole!

By the way...

Jeg vil snarest muligt, få skrevet lidt om mig selv herinde på bloggen:)

Kærlig hilsen