I dag har jeg været inde i byen, hvor jeg fik købt den sidste julegave, så nu er jeg klar til i morgen! Ugen på skolen gik alt for hurtigt - og i morgen er det juleaften!
Mandag: havde jeg min sidste dagkøkkenvagt + kunstgrenen var til juleafslutning hjemme hos vores ene dansklærer, der bor oven på spisesalen :)
Tirsdag: havde vi almindeligt skema indtil klokken 10. Derefter blev der omstillet til julerengøring af hele hovedbygningen!
Da vi endelig blev færdige, fejrede vi dét (eller måske mest julen?) med "Julemiddag" - juleand, flæskesteg, brune kartofler, rødkål og resten af kapitlet om julemad i "Karolines Kogebog". Derefter fulgte yderligere juletraditioner; vores kære skoleinspektør løb forrest i den lange række af både elever og lærere, der sammen løb gennem alle skolens lokaler og sang "NU DET JUL IGEN" i alt 57 gange. I hallen sluttede vi af omkring det store juletræ, med et par julesange, "Har I aldrig set Per 7-spring danse" og aller sidst "Om lidt bli'r her stille"
Desuden blev der også spillet JULEBANKO, Teatergrenen viste sidste afsnit af deres julekalender, der heldigvis endte med julemanden blev reddetl, Musikgrenen og sammenspilsholdet spillede et par numre og Kunstgrenen delte "En ordkrammer"/Grobund ud :)
Onsdag: fik vi lov til at sove en halv time længere! Derefter var der luksusmorgenmad, chokolademüsli, nutella og varm kakao. Der blev ryddet op efter festen dagen før, og dagens rengøringshold gjorde rent. Derefter tog hele skolen med busserne mod skøjtehallen i Esbjerg, hvor man sikkert har kunnet få sig et godt grin :P Da vi kom hjem igen, var der stillet lidt kage + saft frem, og vi fik sagt god jul mm. til hinanden.
Juleknus

Ingen kommentarer:
Send en kommentar